Rune skaffede os jobs, så vi kunne vende hjem

 
Jessy Brughmans elskede Bornholm fra første sekund, kæresten og bornholmeren Johan Kofoed præsenterede øen og svigerforældrene i Gudhjem. Da Amager og to værelser blev for lidt, var ønsket Bornholm, og dét gjorde Rune Holm muligt ved at skaffe de to matchende og udfordrende jobs – på en weekend.

Johan og Jessy boede egentlig fint i deres to værelser på Amager og kørte på med karriereliv i København - indtil Theodor meldte sin ankomst. Langsomt men sikkert blev lejligheden alt for lille til den lille børnefamilie. Da parret siden starten af deres forhold mange gange årligt har besøgt Johans forældre i Gudhjem - ja, så var drømmen om at flytte Bornholm ikke parret fjern. Eneste udfordring var arbejde. Jeg fandt Rune via Facebook-gruppen Næste Stop Bornholm.

Jessy 1

- Jeg opdagede gruppen 'Næste Stop Bornholm' på Facebook og likede den for at se, hvad det var for noget. Og en dag slog Rune et job op i gruppen, der var perfekt for Jessy, tænkte jeg. Jessy og jeg havde talt om måske at flytte til Bornholm, men det springende punkt var selvfølgelig jobs, forklarer han.

 

Hun forklarer, at hun blev forelsket i Bornholm, første gang hun satte fod på øen. Så hun var med på ø-eventyret, selvom det er endnu længere fra fødelandet Belgien og vennerne i København.

 

- Jeg har altid godt kunne tænke mig at bo på Bornholm - af en eller anden grund føler jeg mig hjemme her. Men jobs er jo afgørende for sådan et ryk - og hvad er lige chancen for, at vi begge kan få jobs, tænkte jeg dengang, siger Jessy.

 

Rune holdt salgstaler for os
- Ja, så kontaktede jeg Rune, som overbeviste mig om, at jeg skulle overtale Jessy til at søge jobbet i Væksthuset, som han havde annonceret i Facebook-gruppen, og så bad han mig sende nogle ord og cv på mig selv. Sidstnævnte tog han fysisk med ud til ledere på lokale virksomheder, som han så et muligt match ift. min baggrund. Det synes jeg er imponerende - at han personligt tog ud og holdt salgstaler for mig, siger Johan.

 

En jobsamtale pr. snude, som Rune i øvrigt huskede at sms'e parret et 'held og lykke' med, og drømmen var en realitet. Begge havde de fået deres drømmestillinger, så nu manglede de blot et hus - og at rumme mentalt, at de nu rykkede 'hjem'.

Jessy 3


Som om han kun hjalp os
- Rune har simpelthen været så hjælpsom og betænksom hele processen igennem. Altså, vi har jo ikke været de eneste, han har hjulpet, men det føltes sådan, for han havde helt styr på, hvor vi var i processen - og kunne hurtigt reagere og hjælpe os med det, vi havde brug for, fortæller Jessy

 

For eksempel havde parret brug for en midlertidig lejebolig, inden de kunne overtage det drømmehus, de havde fundet på lige netop den rigtige gade i den rigtige by, ifølge indfødte Johan, der må indrømme, at det Bornholm og Gudhjem, han forlod som teenager for at tage over og studere, er noget helt andet i dag.

 

- Der er væsentlig mere gang i erhvervsliv og aktiviteter, se bare hele bølgen af fødevareproduktion. Her er virkelig mange gode ting i gang, konstaterer Johan.

 

- Nogle ting på Bornholm går meget langsomt, men en af de ting, der rykker og er oppe i tempo, er Rune og hans måde at formidle kontakter mellem folk i hans netværk på øen. Han kender altid en, der kan hjælpe dig med det, du står i - og ellers finder han på en anden løsning. Han er ret imponerende, slutter Jessy.

af Af Louise Skøtt Gadeberg / passionkommunikation.dk /