Du kommer nemt til og fra Bornholm

 
Med Øresundsbroen, en af verdens hurtigste færger og hyppige flyafgange mellem Rønne og København, er Bornholm kommet tættere på resten af Danmark. Med fly fra Rønne kan du stå på Rådhuspladsen i København på 45 minutter. Med færge og bus, bil eller tog kan du være der på ca. 2 timer og 45 minutter.

Hurtigfærgen Leonora Christinie har på hverdage mellem tre og fem afgange fra Rønne til Ystad i Sverige. Overfarten tager 1 time og 20 minutter. Tager du en af Bornholmerfærgens andre færger, tager det 2½ time. Du kan også tage færgen mellem Rønne og Køge. Rejser du mere end et par gange om året, kan du med fordel bruge Bornholmerfærgens rabat-kort.

Fra færgelejet i Ystad til Rådhuspladsen i København er der 60-70 minutters køretid, uanset om man tager egen bil, bus eller tog.
 
Selskabet DAT har på hverdage otte flyafgange mellem Rønne og København. Flyvetiden er ca. 25 minutter. Der er rabatordninger til hyppigt rejsende.

Rute 700 kører alle dage helt fra Svaneke til Københavns Lufthavn, DGI-byen, samt fem hospitaler i Hovedstaden. Den kører ud morgen, og hjem om eftermiddagen. Du kan se køreplan og booke billetter på www.rute700.dk  


Pendler
I takt med at det er blevet nemmere at komme til og fra Bornholm, er der sket en stigning i antallet af pendlere, der bor på Bornholm og arbejder på Sjælland - typisk i København - en, to eller flere dage om ugen. 


Fordi Bornholm betegnes som en udkantskommune, kan bornholmere med arbejdsplads uden for kommunen få et forhøjet befordringsfradrag. Du får desuden en række øvrige fradrag, uanset om du tager natfærgen til Køge, flyver, eller tager færgen til Ystad og derfra med tog, bus eller egen bil.

Beregn selv dit befordringsfradrag på SKAT.dk

 

 

 
Befordring 2014
Befordringsfradrag - Når du bor på Bornholm
 
 
Jeg - en pendler

Rejsetid er arbejdstid. Og transportfradragene er fornuftige.

 
 
Kontakt tilflytterservice

Kirsten Rønne i Bornholms Regionskommune